Oplevelsen ved Villaggio Barricata var samlet set rigtig god. Personalet var meget venlig og hjælpsom. Maden i restauranten var ikke et hit, men pizzaen kunne spises. Animationsteamet og showet om aftenen var kanon! Deres animationsteam gjorde alt for at børnene og allesammen følte sig velkommen og havde en god tid. Specielt Andrea var meget populær med hans Aquagym, hans sjove måde at være på og kærlighed til allesammen.
Et stort minus var myggene om aftenen. Selvom vi gik i bad for ikke at lugte af sved og sprøjtede os ind med myggespray, så var der rigtig mange myg efter kl. 19:00. De stak ret hårdt og vi fik allesammen mange myggestik, som vi reagerede noget mere på end de danske “myggestik”. Også til showet om aftenen havde vi en aften, hvor vi blev nødt til at gå efter 5 min. Der bliver sprøjtet mod myg 2 gange om ugen, men det hjælper ikke ret meget.
Derudover var vi i en mobilehome “Bahamas”, som er den laveste mobilehome- type man kunne booke. Hytten var nogle år gammel, lille og flere ting i stykker. Vi var dog heldig med vejret og meget udenfor. Hvis det havde regnet havde det været træls at sidde på så lidt plads i en sådan hytte. Hvis vi skulle besøge stedet igen, ville vi tage en bedre hytte.
Personalet var hjælpsom og venlig.